skip to Main Content

Din fjernaflæste vandmåler

Her på siden kan du finde spørgsmål og svar vedrørende din Fjernaflæste Vandmåler i en FAQ.

En fjernaflæst vandmåler er din udvidede hjælp til at følge dit forbrug af vand – og ikke mindst til at kunne reagere på lækager og brud med heraf følgende ubehageligheder, hvis de ikke bliver opdaget i tide.

Du finder også en guide til BD Smart Forsyning Kundeportal  – en webbaseret kundeportal, der kan give dig et overblik over dit forbrug og alarmer skulle uheldet være ude.
Guiden kan du læse her eller du kan downloade den som en pdf-fil.

Genveje til mere info

BD Smart Forsyning Kundeportal

Smart Forsyning

Når du vil benytte “BD Smart Forsyning Kundepanel” skal du til en start registrere dig, og i den forbindelse skal du bruge følgende:

  • Målernummer
  • Forbrugernummer (også i nogle sammenhænge kaldt Aftagernummer)
  • E-mail adresse
  • Mobilnummer (kræves ikke, men kan indtastes såfremt du i fremtiden vil modtage SMS’er ved Alarmer)

Efter registrering kan du efterfølgende bare logge på med din e-mail og dit password.

Læs mere i Guiden der ligger i mappen “Din Måler” her på siden.

Klik åbner link til Smart Forsyning i nyt vindue.

Mappen indeholder bla. Guide til Smart Forsyning.

Ved klik åbner mappen i et nyt vindue.

FAQ - spørgsmål og svar - elektronisk og fjernaflæst vandmåler ©

Generelt - projektet
Der er nogle helt oplagte fordele – de væsentligste er:

  • En forsikring mod en vandregning, der stikker af ved brud eller lækager.
  • Du får alarmer på e-mail eller SMS, når
    • vandmåleren registrer brud i din vandinstallation.
    • vandmåleren henover en periode på 24 timer registrerer en lækage – f.eks. et toilet der løber, lille utæthed ved et rør og lignende.
  • På vandmålerens display kan man aflæse målerstand og der er symboler for alarmer.  Se mere under Teknik.
  • Vandmåleren sender en status til et centralt system 3 gange i døgnet: målerstand i m³, vand temperatur mv.
  • Med login på din personlige “Vandmåler side” i Smart Forsyning Kontrolpanel kan du følge vandforbrug – og se alarmer, hvis de skulle opstå.
  • Du skal ikke længere selv indberette dit forbrug / målerstand til vandværket – det sker helt automatisk.
  • Lejer du dit sommerhus ud, kan du på skiftedage se og dokumentere den aktuelle målerstand – praktisk for evt. afregning.
Nej, du skal ikke længere selv indberette dit forbrug / målerstand til vandværket – det sker fremover helt automatisk!

Når vi når til slut oktober, kan vi med få klik i BD Forsyning systemet hente samtlige aflæsninger og sende dem til vores revisions firma og til Vordingborg Forsyning, for afregning af henholdsvis forbrugt vand og for afledning af spildevand.

Bemærk: For visse ejendomme med erhvervsdrift, kan der være særlige afregningsformer for afledningsafgiften, og da vil man vil modtage et særskilt “manuelt” aflæsningskort fra Vordingborg Forsyning.

Økonomi
Det faste årlige bidrag pr. måler inkluderer denne forsikring- og overvågningsservice som BD Forsyning tilbyder.
Bidraget fremgår af vandværkets takstblad, der opdateres 1 gang årligt.
Når montøren skifter din vandmåler, tager han et billed af den gamle måler.
Montøren udfylder et skema med adresse, målernumre – det gamle og det nye – og målerstand for den gamle vandmåler noteres.

Skemaet lægges i din postkasse efter endt montering som kvittering på udskiftningen.

Montøren sender os materialet inkl. billedet af den gamle måler og den nye måler registreres på den aktuelle adresse.
Den gamle vandmåler lægges i depot i 12 måneder, hvis der skulle opstå usikkerhed omkring aflæsningen.

Når alle målere er skiftet, får vores administration, Øernes Revision, en datafil med alle de gamle aflæsninger og oplysninger om de nye målere.

For den årlige afregning sammenholdes aflæsningen og forbruget fra den gamle vandmåler med forbruget fra den nye måler – og således fås det samlede forbrug for året, for korrekt afregning af forbrug og indberetning til Vordingborg Forsyning for afregning af spildevand.

Se også FAQ for “Hvordan registreres aflæsning af den gamle måler?

Teknik
Skulle vandmåleren miste kontakten til nettet, så gemmer selve vandmåleren på flere måneders aflæsninger og målerstand kan altid aflæses på displayet.
Når den så får “kontakt igen” til nettet – sender måleren sin statusaflæsning.

En årsag til, at der mistes radio-kontakt til vandmålere, kan være, hvis målerbrønden er fyldt med grundvand, da vandet vil dæmpe radiosignalet.
…. 10 tons grus, der er dumpet henover målerbrønden, en 20 fods container, en el-bil ….?!

Men i det tilfælde at radiosignalet forsvinder for en periode, da vil systemet / BD Forsyning opdage efter max. 8 timer, at din måler er faldet ud,  og så får systemet en data-alarm.

Nej, batteriet i vandmåleren er garanteret til 15 års levetid ved normal brug.
Vandmåleren er forseglet og udskiftning af batteriet ville betyde, at den ikke længere vil kunne garanteres vandtæt (IP-68).

Et ekstraordinært batteri-forbrug kan opstå, hvis vandmåleren mister kontakten til nettet – så vil måleren forsøge at kontakte nettet indtil den får “hul igennem” igen.

Som udgangspunkt  – absolut ingen da alle data er pakket ind i meget høj sikkerhed og kryptering.
Skulle der endelig være nogen, der får “lyttet” sig til “noget data”, så kan banditten på ingen måde vide, at det er dine data – det er kun mystiske krypteret data-ævl.

Men de ansvarlige på vandværket og system administration hos Saint-Gobain, der er ansvarlige for BD-Forsyning, kan selvfølgelig se de enkelte målere og deres status – og ikke mindst, hvis der opstår alarmer.

Cibicom A/S, der drifter netværket for kommunikation til BD-Forsyning, kan ikke se de enkelte data – de kan kun se, at der er “hul igennem”.

Og så skal vandværket jo kunne trække data ud til afregning – men da er det kun et forbrugernummer, vandmålernummer og målerstanden [m³], der sendes til vores administration (for afregning af forbrug) og til Vordingborg Forsyning (for afregning af spildevand).

Måleren måler ned til 0,25 liter i timen – altså meget nøjagtigt. Og da den elektroniske måler ikke har nogle bevægelige dele, som kendt fra de mekaniske målere, da sker der ingen slitage, der kan påvirke målerens nøjagtighed over tid.

Axioma vandmålerne er godkendte i forhold til EU Direktivet:  MID 2014/32/EU

Bemærk: ved visning af forbrug i “BD Smart Forsyning” vises kun hele liter, dvs. viser måleren f.eks. 5,372m³ da er det det samme som 5.372 liter. Vises der 0.023m³ for et time forbrug, er der altså forbrugt 23 liter.

BD Smart Forsyning
Alle målerdata opsamles af et overordnet system, der hedder “BD Forsyning”, der er udviklet her i Danmark af den internationale koncern  Saint-Gobain for deres søsterselskab Brødrene Dahl.

 

Når vandmåleren er installeret, kan du her på siden finde et  link for tilmelding til “BD Smart Forsyning” – der er din personlige adgang til følge din målerstand / forbrug mv.
Og du kan indtaste et mobilnummer for SMS-beskeder ved alarmer og tilsvarende en e-mail adresse.

Dine personlige data såsom navn, bopæl, telefon, e-mail osv. er underlagt de strengeste krav for databeskyttelse (GDPR).

Et eksempel fra BD Forsyning på skærmvisning for et forbrug henover en periode

Når din nye måler er installeret får du tilsendt informationer med dit –  Forbrugernummer og Målernummer, samt et link til Vandværkets login på BD Smart Forsyning Kundeportal. Disse oplysninger skal du bruge for tilmelding.Når du har oprettet dig som bruger, kan du tilmelde dig til f.eks. at få en SMS eller en e-mail for alarmer, som f.eks. en lækage-alarm.
(SMS servicen forventes at være aktiveret i april måned 2022)

 

Som tilmeldt bruger kan du logge ind på “BD Smart Forsyning” med din e-mail og password alle årets dage; 24-7-365.

Se denne Guiden til BD Smart Forsyning her på siden

For at spare på vandmålerens batteri, sender den kun datapakker 3 gange i døgnet – det vil sige, der kan være op til 8 timers forsinkelse på visningen i BD Smart Forsyning  af de seneste målinger. Hver datapak indeholder således de seneste 8 timers aflæsninger.

Skulle der opstå en brud-alarm, da sendes den umiddelbart på mail og evt. SMS.

Efter måleren er blevet installeret, kan der gå nogle dage, før måleren bliver “aktiveret” på målernetværket og først herefter starter indlæsning af målerdata til BD Forsyning.  Men måleren starter med at tælle/måle lige så snart den er installeret, så derfor vil den melde ind med, hvad den nu er nået til første gang den kommer på nettet og sender sine data.

Bemærk: måleren gemmer internt i sin hukommelse alle sine akkumulerede time-, dags-, uge-  og månedsmålinger; disse data kan læses ud af den efter behov.

Du sender en mail til vandmaaler@nes-skaverup.dk og beder om hjælp.
HUSK at skrive, hvilken adresse det drejer sig om.

I tilfælde af ejerskifte vil der være en vis forsinkelse i systemerne mellem ejendomsmægler, Revision, Vandværket mv. før alt er synkroniseret med de rigtige stamdata – herunder Navn, nyt Forbrugernummer mv.
Så giver vi besked når det er bragt i orden.

Ved login til Smart Forsyning Kundeportal skal e-mail og password angives præcist som ved registrering – dvs. der skelnes mellem store og små bogstaver, et mellemrum efter e-mail adressen eller password.

Hvis det stadig driller sender du en mail til vandmaaler@nes-skaverup.dk og beder om hjælp. HUSK at skrive, hvilken adresse det drejer sig om.

For nuværende er det ikke muligt at have mere end 1 måler per e-mail adresse.

Har du flere ejendomme og gerne vil kunne følge dit forbrug i Smart Forsyning – og eventulle alarmer – så er den bedste løsning for nuværende at oprette en ekstra e-mail adresse til formålet.

Lækage alarm – opstår, når måleren har registreret flow/vandstrømning 24 timer i træk – helt ned til 0,25 liter i timen.
Typisk skal du på jagt efter en vandhane der drypper, et toilet der løber, drypvanding til drivhuset mv.
Læs mere om vandspild her

Sprængnings alarm (brud) – opstår, hvis vandmåler registrer et forbrug, der svarer til mere end 1,5m³ (1.500 liter) i timen.
Opfyldning af en Spa eller en Pool kan snildt afstedkomme en Sprængnings alarm.
Og så selvfølgelig, hvis der vitterligt er et brud i installationen!
Husk! ved brud er det første man gør at lukke for vandet i målerbrønden og derefter gå på jagt efter bruddet og/eller ringe efter en VVS’er (og sit forsikringsselskab).

Lav temperatur alarm – opstår når vandmåleren registrerer en omgivelses temperatur på 2°C og derunder.
Husk! at lukke målerbrønden af med det isolerede låg.

Tør alarm – hvis der tappes vand af installationen og vandmåleren er uden vand vil alarmen opstå.
Tør alarm ses også hvis der over en længere periode har været lukket for vandet i målerbrønden – så kan der opstå en stillestående luftbobl i vandmåleren og det vil påvirke måleren til en tør alarm.

Ingen data alarm – kan opstå hvis netværket ikke kan “se” vandmålerens radio – typisk vil den alarm forsvinde næste gang netværket tjekker måleren
Alarmen kan opstå hvis f.eks. en bil parkeres henover målerbrønden, eller der læsses et læs grus af ovenpå målerbrønden ( hvilket vil være ret usmart..).
Cibicom og Saint-Gobain der er ansvarlige for netværket og driften af Smart Forsyning registrerer gentagne udfald.

I perioder med store mængder nedbør kan enkelte målerbrønde og dermed vandmålere komme til at stå under vand, specielt i de lavtliggende områder.

Vandmåleren er vandtæt – IP68 – det vil sige, at den sagtens kan tåle at være “neddykket”.
I de perioder, hvor målerbrønden fyldes med vand og dermed dækker vandmåleren, kan man opleve, at vandmåleren ikke kan levere sine data til netværket og BD Smart Forsyning, da vandet i målerbrønden dæmper radiosignalet.
Data går ikke tabt – vandmåleren har en stor memory/hukommelse – og lige så snart der er “hul igennem” igen til netværket,  så vil BD Smart Forsyning opdatere med de sidste målinger.

FAQ forfattet af Lars Hedegaard ©

Kontakt til vandværket vedr. din fjernaflæste vandmåler

Har du spørgsmål til vandværket vedr. din vandmåler, BD Smart Forsyning Kundeportal  mv. så kan ovenstående FAQ og Guide være en hjælp.

Du er meget velkommen til også at skrive til Vandmåleren
vandmaaler@nes-skaverup.dk

Husk at anføre navn og den aktuelle Næs Skaverup adresse så vi ved, hvem og hvor henvendelsen kommer fra.

Back To Top