skip to Main Content
Vandværk

Næs og Skaverup Vandværk

Vandværk

Grundejerforeningen Næs og Skaverup Strand er ejer af Næs og Skaverup Vandværk. Vandværket blev købt af den oprindelige ejer i begyndelsen af 1960èrne.

Vandværket blev bygget ca.1960 og er flere gange moderniseret og udbygget, senest i 2007 og i 2017 med ny styrringsenhed, så det i dag fremtræder som et moderne og velfungerende vandværk.

Vandværket har 2 boringer, der når ned i godt 40 meters dybde i kridtlaget. Ovenover dette er der ca. 8 meter rød- og blåler, der sikrer vandmagasinet.

Det er ikke tilladt at have private brønde i vandværkets leveringsområde.

Grundejerforeningens godt 450 medlemmer, modtager alle vand fra vandværket. Derudover leveres vand til 29 ejendomme, hovedsageligt beliggende i Næs og Skaverup.

Vandværket indvinder ca. 13.000 til 18.000 m3 vand om året til forbrugerne og hvor vi i 2015 til eksempel havde et vandspild/tab på ca 7% , dels i ledningssystemet og dels til intern forbrug til skylning af filterne –  et tab i den lave ende, når vi sammenligner Næs og Skaverup Vandværk med andre værker i kommunen. I løbet af 2018 og 2019 er flere strækninger af ledningsnettet blevet renoveret/fornyet, således vi idag ser et væsentligt lavere spild (< 5%).

Vandværket i tekst og billeder

Det grundvand, vi bruger til drikkevand, stammer fra nedbør, som er strømmet ned gennem jordlagene. Undervejs i denne proces sker der nogle ændringer i vandet, og der afgives bl.a. nogle naturligt forekommende stoffer som magnesium, jern og calcium til vandet. Disse naturligt forekommende stoffer måler der regelmæssigt for. 

Derudover har forskellige menneskelige aktiviteter i naturen bevirket, at en række miljøfremmede stoffer også påvirker vandkvaliteten. Spild af olie, kemikalier m.v. og brug af sprøjtemidler har desværre ført til, at spor af disse miljøfremmede stoffer ses i grundvandet.

 

Næs og Skaverup Vandværk har 2 boringer (kildepladser), hvoraf den ene er placeret på selve vandværksgrunden, medens den anden er placeret på marken i et indhegnet område.

Fra boringerne ledes vandet ind til vandværket, hvor behandlingen af vores drikkevand finder sted.

De 2 boringer er udført med et stål- og PVC foringsrør.
I de enkelte boringer er der ophængt en dykpumpe i et korrosionsfast stigrør, der leder det indsamlede råvand til toppen af boringen. Herfra pumpes råvandet videre via et rørsystem i jorden frem til vandværket.

De enkelte boringer er forsynet med et automatisk niveaumålingssystem, der kommunikerer med vandværkets styresystem (PLC). Det betyder at råvandpumpernes drift styres af vandniveauet i rentvandtanken og starter og stopper automatisk efter behov. Ved fuld tank stoppes indpumpningen af råvand fra boringerne til vandværket.

Kontrol af vandkvalitet
Kontrollen i ledningsnettet omfatter primært de parametre som kan ændre størrelse på vejen fra vandværket til forbrugerne.
Derudover er der en generel kontrol af vandets sammensætning ved måling af vandets ledningsevne.
Foruden en række obligatoriske parametre der skal kontrolleres i ledningsnettet er der en række parametre for hvilke der skal kontrolleres under særlige forhold.
Den obligatoriske kontrol består af de hyppigst forekommende forureninger med organiske mikroforureninger, som er fundet i Danmark. Der skal derfor måles for pesticider og relevante nedbrydningsprodukter.

Vandværksbygningen samt bassin for brugt skyllevand og boring nr. 1 er placeret i et aflåst og indhegnet område.

Vandværksbygningen er opbygget med 2 separate rum, hvor indpumpning af råvand fra boringerne sker i det ene rum, samt iltning af vandet finder sted og hvor tillige 2 af vandværkets filtre er placeret.

I det andet rum befinder der sig de resterende filtre, samt kontrol og styre tavler tillige med alt maskineri  og maskinelle installationer.

Under “Funktion” kan du læse mere og se billeder indefra.

Iltningstrinnet

Det indpumpede råvand ledes i hvert sit rør fra hver sin boring ind i vandværksbygningen, hvor den indpumpede vandmængde fra de 2 boringer registreres med en vandmåler (Vandur) placeret på hver sit indpumpningsrør.
Alle bygningsdele i vandværket, der er i berøring med det indpumpede råvand er fremstillet i beton.
Det indpumpede råvand ledes til et iltningsbygværk (iltningsspor), der er bygget som et åbent kammer med et antal lodretstående skillevægge. Her iltes og gennemblæses råvandet, for at fjerne skadelige luftarter i form af svovlbrinte, der i form af luftarten svovlbrintegasser suges ud fra iltningsrummet til de fri.

Ligeledes sker en iltning af råvandets indhold af jern, hvorved det oxyderede jern udfældes og omdannes til okker, der kan fjernes senere i det efterfølgende filteranlæg.
Iltningen af råvandet sker med en iltningsblæser placeret i bygningen, der også bruges som skylleluftblæser for de enkelte vandværksfiltre. Blæseren er via et PVC føderør forbundet til et antal indblæsningsrør, hvor hver enkel rør i bunden af tanken er forsynet med en plastik diffuser tallerken, der sikrer, at der kommer en kraftig turbulens og optimal afblæsning og udskillelse af skadelige luftarter samt udfældning af vandets indhold af jern.
For at hindre korrosion af udstyret i iltningsrumme, er dette adskilt fra det øvrige udstyr i rummet med et sæt oplukkelige vinduer. Fra iltningskammeret suger en korrosionsfast ventilator via et rørsystem de skadelige luftarter ud til de fri.

Henstandsbeholder

Fra iltningstrinet ledes råvandet til en efterfølgende Henstandsbeholder, hvor vandet opholder sig fra 15- til 20 minutter. Om denne Henstandsbeholder er en god ide, er de lærte meget uenige om. De fleste vandværksfolk vil nok fastholde, at Henstandsbeholderen er et levn fra ældre tider, da man ikke vidste bedre. Det har vist sig på flere vandværker, at den kun har skabt problemer ved den efterfølgende filtrering og er er afskaffet på mange af dagens vandværker. Dette synes dog ikke at være tilfældet på vores vandværk.

Iltningskammeret er adskilt fra vandværksrummet med et aluminiumsvindue, der sikrer, at der ikke kommer nogle at de afblæste skadelige luftarter i vandværks bygningen. For at fjerne den afblæste luft fra iltningen, er kammeret forsynet med en udvendigt monteret ventilator, der sikrer at de skadelige luftarter suges ud til det fri.

I begge rum i vandværket, er monteret en ventilator, der holder rummene fugtfrie og sikrer en god ventilation i rummene.  For yderligere at sikre et godt klima i pumpe og tavlerummet, er denne forsynet med en affugter, der holder rummet tørt og hindre dugdannelse på rørsystemet i rummet.

Rentvandsudpumpningen

Rentvands udpumpningen sker med 3 stk. flertrins centrifugalpumper, der via en styre og kontrol tavle med indbygget PLC samt en tryksensor på afgangsrøret til forbrugerne, styrer og regulerer de enkelte pumpers drift. Alle pumperne er forsynet med omdrejningsregulering via en frekvensomformer, der sikrer en optimal drift af udpumpningen til forbrugerne.
Pumpernes drift er designet med en kaskade styring, med et Master/Slave system, der sikrer, at der uanset forbrug altid vil være de pumper i drift, der er nødvendig, for at opretholde et konstant tryk å ledningsnettet.

Som forsyningssikkerhed ved en eventuel brand, hvor det øjeblikkelige behov er større end udpumpningspumpene kan klare, er der bibeholdt en af de tidligere rentvandspumper af typen Grundfos CR30 flertrins centrifugalpumpe. Denne pumpe bruges til at forsyne de to brandstandere vi har i område ved henholdsvis Skaverupvej og Havlitvej samt en brand stander ved Storkevænget og Dalvej, som sikkerhed ved eventuel brand i de to områder.

Brandvandspumpen afprøves en gang hver 8. dag, hvor vandet ved afprøvningen via et omløbsledning ledes tilbage til rentvandtanken.

Rentvandspumper
På afgangsledningen i vandværksbygningen registreres den udpumpede vandmængde med en elektromagnetisk mængdemåler, hvorefter det behandlede vand, gennem et vidt forgrenet ledningsnet lagt i jorden, ledes rundt i hele vores forsyningsområde. De enkelte forbrugere er forbundet til ledningsnettet med en anboringsbøjle, hvorfra vandet føres til en målerbrønd placeret på de enkelte grunde. I hver målerbrønd befinder sig en vandmåler forsynet med en afspærringsventil på til og afgangssiden. Når vandet forlader vandværket har det et afgangstryk på ca.3,5 til 4,0 bar.

Slambassin
Det brugte skyllevand fra skylning af de enkelte filtre, ledes via et fælles afløbsrør til et slambassin, der er placeret uden for bygningen på vandværksgrunden. Bassinet er udformet som et flisebelagt jordbassin i beton. Via et PVC rør ledes det brugte skyllevand ind i bassinets top, og via en sten og grus sætning i bunden af den ene halvdel af bassinet, drænes vandet fra bassinet og vandets indhold af slam tilbageholdes i bunden af bassinet.

I toppen af bassinet er placeret en niveauvippe, der giver signal til vandværkets styre og kontroltavle, der ved høj vandstand i bassinet giver signal til anlæggets kontrolenhed samt afgiver en  alarmmelding til den vandværks ansvarlige.  Herefter kan en skylning ikke finde sted før vandstanden i slambassinet er faldet til under alarm niveauet.

Den høje vandstand kan også indikere, at slambassinet trænger til at blive renset op. Bassinet renses efter behov, når det konstateres, at det tilledte slamvand fra filterskylningen har svært ved at blive afdrænet.

Tegning: Mogens Elbek

Back To Top