Næsbyvej 25, 4760 Vordingborg, Danmark
Vandværk

Næs og Skaverup Vandværk

Vinterforanstaltninger

vinter_512
vinter_hus

Når vinteren sætter ind, kan frosten blive en stor udfordring for mange sommerhuse og udhuse –  og vandinstallationerne i særdeleshed.

Grundejerforeningen / Vandværket har sammensat en lille guide, med venlig inspiration fra ligesindede, omkring foranstaltninger, man som husejer kan gøre sig, for at undgå grimme overraskelser, når huset tages i brug igen til foråret.
Sprængte vandrør er nok noget alle husejere frygter – skaden kan være betydelig og ærgelserne, omkostningerne og besværet med at re-etablere til et godt og sundt hus kan være ganske betydeligt.

I guiden finder du, blandt gode råd, en vejledning til, hvordan man kan tømme sin vandinstallation for vand.

Her et par af de vigtigste råd

Luk for vandet

  • Du bør altid lukke for vandet på hovedhanen når du forlader sommerhuset.
  • Undgå at der står vand i rørene. Åben alle haner og lad vandet løbe, indtil der ikke kommer mere vand ud af hanerne i huset – husk også udehanerne.
  • Lukkes der helt for varmen i huset – tøm da også cisterner, toiletter, vaske- og opvaskemaskiner osv.

Luk fugten ud

  • Høj luftfugtighed i sommerhuset kan give dårligt indeklima og i værste fald skimmelsvamp.
  • Det er vigtigt at sørge for, at den fugt, der er inde i huset, kan komme ud.

Gå huset igennem

  • Se taget efter for huller i tagpap eller tagplader.
  • Rens tagrender for blade, mos og andet nedfald, så vandet frit kan løbe væk.
  • Se efter, om der er sprækker eller åbninger, som skadedyr som mus og rotter kan klemme sig ind igennem.

Guiden er blandt andet inspireret af nedenstående kilder, som vi takker for deres  bidrag med gode råd og vejledninger:

  • Bolius  (www.bolius.dk)
  • Haveforeningen  Enghave (www.hf-enghave.dk)
  • Hjortdal Vandværk  (www.hjortdalvand.dk)
  • Boligsiden (www.boligsiden.dk)